EllosDK
Kurv
Samfundsengagement

Hand in Hand

KVINDERS IVÆRKSÆTTERI ER VEJEN UD AF FATTIGDOM

Et samarbejde for fremtiden

I foråret 2017 startede Ellos et 2-årigt samarbejde med hjælpeorganisationen Hand in Hand for at støtte indbyggerne i den indiske landsby Visoor. Ved at uddanne kvinder i iværksætteri og give dem mulighed for at starte små virksomheder, er målet at skabe en ny livssituation med håb og valgmuligheder.

I dag produceres flere af Ellos produkter i delstaten Tamil Nadu i det sydøstlige Indien. Området er kendt for sine tekstilfabrikker og her startede Hand in Hand sin virksomhed for godt 20 år siden. Målet var dengang at udrydde børnearbejde i de silkeproducerende regioner, hvor børnene var tvunget til at hjælpe med til at forsørge familien.

Siden da har Hand in Hand udviklet sig og arbejder i dag med omfattende udviklingsprogrammer for iværksætteruddannelse, bekæmpelse af børnearbejde, forbedret sundhed, IT-viden og miljøspørgsmål i mange dele af verden. Ellos ønsker at bidrage til dette arbejde.

Om Hand in Hand

Hjælpeorganisationen Hand in Hand uddanner kvinder og giver dem adgang til mikrolån for at gøre det muligt at starte egne virksomheder. Takket være den øgede indkomst kan de selv og deres familier komme ud af fattigdom. Via hjælp til selvhjælp kan kvinder selv forbedre deres levevilkår.

- Grunden til at vi har valgt netop Hand in Hand er, at det er en vigtig organisation, som kan bistå kvinder med hjælp på stedet. Kvinderne uddannes i grundlæggende økonomi og hvordan de kan få penge til at yngle. De nye mikrovirksomheder skal på sigt garantere god familieforsørgelse, fortæller Åse Peterson, Marketing Campaign Manager hos Ellos.

Et varmt møde

I efteråret 2017 rejste Åse, sammen med Hand in Hand’s repræsentant Hedvig, til Indien for at besøge landsbyens indbyggere. De blev begge helt betaget af indbyggernes varme modtagelse:

– Da vi kom til landsbyen, var der omkring hundrede mennesker, der modtog os med sang og musik. Derefter fik vi en rundvisning i landsbyen og fik mulighed for at besøge et par forskellige familier og deres boliger.

Åse fortæller, hvor fantastisk det var at se, hvor lykkelig og stolt kvinden med sin egen ko var. Eller glæden over at skolen havde fået en vandbeholder på 40 liter, som betød at børnene kunne få rent vand i løbet af dagen. Alle personer i landsbyen havde fået en helbredsundersøgelse og dem, der havde brug for briller, fik briller som repræsentanterne var med til at dele ud.

– At kunne sidde og lytte til forskellige kvinders skæbner og drømme for fremtiden, varmede helt ind i sjælen. Som alle mødre ønskede de at det skulle gå godt for deres børn, og det var netop derfor, vi ville være med i projektet. At gøre det muligt for mødre at kunne tjene penge til deres familier, afslutter Åse.

Sammen med Hand in Hand, ser Ellos frem til at kunne følge disse kvinder og se, hvad bidraget kan føre med sig. Åse afslutter med at forklare, hvilken særlig følelse det var at se, hvordan donationen gavner og hvordan man kan hjælpe mennesker til et bedre liv.

Hand in Hand

Seks måneder senere…

Siden mødet i landsbyen Visoor, Tamil Nadu, har Ellos fulgt projektets udvikling i seks måneder. I dag kan Ellos med glæde meddele, at 16 kvinder har fået mulighed for at udvikle deres familievirksomheder gennem mikrolån. Over 100 personer har deltaget i en kampagne gennem Child Labour Elimination Project for at øge bevidstheden om, hvor vigtigt det er, at børn kommer i skole og ikke arbejder. Derudover har 231 landsbyboere fået en øjenundersøgelse, og over 500 dyr er blevet undersøgt at en dyrlæge.

Disse fantastiske fremskridt gør Ellos enormt stolt over samarbejdet med HiH India i landsbyen Visoor, Tamil Nadu.



Ingen små mål for Kalamani

I Visoor ligger et lille lyserødt hus, der er vigtigt for de lokale. Her bor Kalamani, en glad midaldrende kvinde, som spiller mange roller i byen. Hun er mor til to arbejdende sønner, syerske og fødevareleverandør til landsbyboerne.

Visoor er en lille landsby, hvor der bor ca. 250 familier. Da Kalamari for nogle år siden besluttede sig for at hjælpe naboskabet og åbne en butik, henvendte hun sig til HiH India for at få vejledning.

Med hjælp fra et mikrolån kunne hun åbne sin butik, og som en del af "Mayil" SHG er hun i dag en stor inspiration for en gruppe kvinder i Visoor. Med butikken lige udenfor Kalamanis hjem er der nu let adgang til madvarer for alle beboerne i landsbyen. Lokalbefolkningen, der altid hilses velkommen af hende brede smil, kalder hendes butik "matchi petti kadai" eller lille hjørnebutik.

Kalamani er virkelig en inspiration for landsbyens andre kvinder - at være selvstændig med egen indkomstkilde.



Trådene, der redder familier

I Parameshwaris hjem i Visoor hører man ikke kun lyden af et tv og en pludrende baby. Symaskinen kører nemlig nonstop. Maskinen er Parameshwaris første kærlighed, tegnet på selvstændighed, egen indkomst og en ny modig verden.

For kun seks måneder siden var livet noget anderledes for Parameshwari. Den unge mor og hendes svigerforældre var helt afhængige af de penge, hendes mand tjente på en nærliggende fabrik. Selv om Parameshwari havde en kandidateksamen, kunne hun ikke forlade huset på grund af sin graviditet. Sammen med Ellos gik HiH India ind for at hjælpe familien.

Som medlem i "Mariamman" SHG valgte Parameshwari at lære skrædderfaget. Et klogt valg da hun kunne arbejde hjemmefra. Hun tog et mikrolån hos HiH India, købte en symaskine og startede sin hjemmevirksomhed.

Der er få unge og teknisk dygtige skræddere som Parameshwari i Visoor. Hun tror på at holde sig til de nyeste trends ved ofte at søge på internettet efter design. I dag planlægger hun at udvide sin virksomhed og ser lyst på fremtiden.



Bringer familien lykke

I en lille hytte ved siden af en gård i landsbyen Visoor bor Renganayaki og hendes mand. Man kunne tro at de oplevede en tomhed, da deres sønner flyttede hjemmefra, men nej. De har nemlig Ponni, deres elskede ko.

Landbrugsfamilier som Renganayakis har i gennemsnit en seks måneders periode, hvor deres jord er udyrket og dermed mangler de indkomst. Men HiH India og Ellos har været engagerede i at udvikle landsbyen Visoor gennem bæredygtige metoder, som bidrager til en regelmæssig indkomst for landsbyboerne. Der er blevet dannet selvhjælpsgrupper, som træner kvinder i at holde malkedyr. Renganayaki har som del af Annai Indira SHG, deltaget for at opfostre en ko.

Ligesom indisk mytologi mener, at koen er lykkebringende, ser kvinderne i landsbyen Visoor dyret som en lykkebringer og behandler det med stor respekt. Det bidrager til bøndernes livsstil med gødning og mælk. Som Renganayaki siger: "At kunne give Ponni et godt hjem takket være et mikrolån fra HiH India, er det bedste, der er sket for os!"

HiH India afholder regelmæssigt dyrlægemøder i landsbyen for at hjælpe lokalbefolkningen med at få deres dyrs helbred kontrolleret af dyrlæger. De informerer også om vigtigheden af at forsikre dyrene for at forhindre tab af forsyning, når dyret går bort.

I dag giver Ponni dem ca. fire liter mælk dagligt, hvoraf noget bruges hjemme og resten sælges. For nylig fødte Ponni en datter, og de er begge blevet familiemedlemmer i Renganayakis husstand.



Drømmen bliver til virkelighed

Sivaranjini mindes dagen, da familiens hjem i Tindivanam blev reduceret til aske i en ildebrand. For den lille 8-årige pige virkede tragedien som verdens ende. Hun måtte gå ud af skolen og flytte ind hos sin farfar for at passe hans geder fra morgen til aften. En hård opgave for en lille pige, der med længsel så nabobørnene gå i skole hver dag.

En dag fik familien besøg af en repræsentant fra HiH India. Efter noget overtalelse gik Sivaranjinis forældre med til at sende hende til Bharatiyar Residential Special Training Center (RSTC), nær Kancheepuram. HiH Indias egen kostskole for skolebørn.

Med hjælp fra Ellos' støtte har denne skole skabt store forandringer for landsbyens piger i Tamil Nadu. Børn som Sivaranjini, der ikke kunne blive i skolen, kommer her for at lære alt det, de er gået glip af.

Med tanke på den fattige baggrund som mange elever kommer fra, har RSTC gjort underværker for familier. Sivranjinis øjne lyser op, når hun taler om RSTC:

- Jag havde sådan en god tid der! Mine yndlingsfag var tamil, videnskab, dans og karate. Lærerne gjorde indlæring til en sjov aktivitet og takket være dem, kan jeg i dag læse min egen tamilske historie.

I dag går den tolvårige i ottende klasse på statsskolen i Madurantakam og er så taknemmelig for, at hendes liv har taget en drejning væk fra græssende geder. Hun savner sin RSTC-familie og modtager stadig støtte fra HiH India, fordi hendes mål for fremtiden er at blive læge.



Vejen tilbage

Eksamensdagen nærmer sig på statsskolen i Madurantakam, Kancheepuram. Der er lidt kaos i klasseværelset, for eleverne har mange spørgsmål til læreren. Gennem den summende larm høres en blid lille stemme, som stiller et matematikspørgsmål. Spørgsmålet kommer fra den fjortenårige Sangeetha, en stille pige med et varmt smil. Bag dette ydre gemmer sig dog en hård fortid.

Tre år tidligere arbejdede Sangeetha i naboens rengøringsfirma for at overleve. Hun fik ikke udbetalt løn men mad til hende selv og hendes lillebror. Pigens far og mor var alkoholikere, hvilket betød, at et stort ansvar hvilede på den unge piges skuldre. Hendes far besluttede, at hun skulle gå ud af skolen, og hendes drømme brast.

Det tog et stykke tid for HiH India at overtale Sangeethas far til at lade hende komme tilbage til skolen på Bharatiyar RSTC. På grund af hendes uregelmæssige tilstedeværelse på sin tidligere skole havde hun meget at indhente, men det gjorde Sangeetha med glæde. I dag ser hun tilbage på de to år i skolen og den venlige stemning med stor glæde:

- Lærerne blev som min familie, og jeg savner dem meget. Jeg savner også den gode mad, der blev serveret! Vi gik aldrig sultne i seng.

I dag går jeg på statsskolen i Madurantakam igen. Hun er en lovende elev, og under banyan-træet i skolen drømmer Sangeetha om at blive lærer. Sandsynligvis som dem, der inspirerede hende på Bharatiyar RSTC.



Ansøg om lån »
Mere info »